THE JOURNAL

BY DANIEL

“Kunsten at købe det rigtige”

Kunsten at købe det rigtige.

Vi rejste med til Milano for at finde ud af det.

Hvordan køber man det rigtige? Vi rejste til Milano for at finde ud af det.

Vi hos CPH Branding, er DANIELs samarbejdspartner på strategi, markedsføring og digitale medier. Det var i den forbindelse, at vi tog med på indkøbstur til Milano for at lære mere.

Niklas og jeg mødtes meget tidligt med Anders og Lars i Kastrup Lufthavn en søndag morgen i august, og hoppede på et fly til Malpensa/Milano. Vi tog til Milano City og så taxa til hotellet. Af med kufferterne, og så videre til det første møde af mange med de førende italienske producenter af eksklusivt tøj, sko og accessories. Højt tempo fra start.

fly
bar

bunke

ag

bunke-1

FREMGANGSMÅDEN
Hos hver enkelt af de italienske leverandører blev kollektionerne, med et drevent blik, skimmet af Anders og Lars. Hurtigt blev de “rigtige” modeller udvalgt.Repræsentanter for firmaerne hentede altid nogle specielle modeller frem og prøvede: “Netop denne her model, i denne udgave, har vi solgt rigtigt mange af.” Anders nikkede, lagde den elegant til side, og sagde høfligt: “Den overvejer vi”. Jeg tror, han tænkte, at når så mange andre havde købt netop den model, så skulle de ihvertfald ikke have den.

Prøv tøjet. Se pasform, kvalitet og snit.
Passer det til noget, vi har i forvejen? Er du tilfreds ved første “øjekast”, så køb det.
Så skulle der prøves tøj. Alle prøvemodeller til herrer i de eksklusive showroom er typisk i størrelse 50, og da AG, med hans spændstige krop, er en størrelse 50, så blev det ham, der skulle gå model for os andre.

Alle detaljer blev gennemgået. Syninger, pasform, længder og kvaliteter checket. Spørgsmål blev stillet, specielønsker fremsat og leveringsønsker fremført.
Først derefter startede det virkelige arbejde.

Ved hvert møde, i hvert enkelt showroom, blev hundredevis af ark med stoffer og mønstre med farvekort vendt og drejet. Hver gang blev kollektionerne lagt i tre store bunker.
Den største bunke var “Det vil vi ikke have”-bunken. “Der har vi været”. Den mellemstore bunke var “måske”-bunken. Og så den sidste og mindste bunke, det de ved første øjekast var tilfredse med. Det var “det vil vi absolut have”-bunken.
Efter igen at have gennemgået “måske”-bunken, blev det hele samlet i én bunke.

Den endelige bunke”. Nu kunne bestillingen gå igang.

Så skete der noget sjovt
Anders og Lars begyndte nu at nævne navne på deres kunder.
Anders sagde bl.a.: “Denne her er til (vi kan jo kalde ham Jens). “Den her er til Ole”. Sådan fortsatte det i rigtigt lang tid.De vidste præcis, hvilke jakker, skjorter, bukser, sko, bælter osv. deres faste kunder ville (skulle) have.

Den er købt specielt til dig i Milano.
Næste gang du er i butikken, så skal du ikke blive overrasket, hvis Anders eller Lars pludselig siger til dig: “Netop denne her jakke, i dette mønster, med dette slanke snit, har vi købt i Milano specielt til dig.”
Det er faktisk dig, de har tænkt på, når de har købt ind.

ag-tlf

santoni

santoni-2

Zegna, Finamore, Herno, Santoni, Mastai Ferretti, Mandelli, Tagliatore, PT01, m.m +
nye emner som kommende leverandører til DANIEL.

Og så lige en sidste historie.
Den sidste af vores tre dage i Milano besøgte vi om eftermiddagen skoproducenten Santonis showroom. Det er beliggende i en eksklusiv ejendom, placeret i en kæmpe herskabslejlighed midt i Milano, på den mest eksklusive shopping gade i Italien overhovedet. Via Montenapoleone.Her kunne vi så, som forhandler, gå på indkøb i en verden af de mest fantastiske håndsyede sko, støvler, tasker osv. Vi blev bl.a. introduceret for en helt ny kollektion af håndsyede krokodillesko.

Resolut tager Anders et billede med mobilen og sender det, hvorefter han ringer. “Hey Mr. X. AG her. Har lige sendt dig et billede. Står i Milano, og har fundet skoene til dig”.
Kunden ser billedet, hører ca. prisen, og siger så: “Det er super, dem tager vi”.
Nu kan han så glæde sig til foråret SS2015, for der får han noget, som ingen andre i kongeriet har.

Meget fascinerende indkøbstur. Vi blev indført i “kunsten at købe det rigtige”.

Mange beslutninger skulle træffes
Nogle af de helt store skulle træffes om aftenen. Hvor og hvornår skulle vi spise og ikke mindst hvad.
Antipasto, forret
Primo, første hovedret
Secondo, anden hovedret
Dolce, dessert
Suppleret af dejlig italiensk vin – selvfølgelig efterfulgt af en espresso.
Tak for en god og ikke mindst meget lærerig tur til Milano.
Det har været en fornøjelse at være sammen med jer to – Anders og Lars – 24-7, og virkelig få talt sammen. Vi fik drøftet rigtigt mange gode ting og idéer, vi kan bruge fremadrettet.
Vi lærte og opdagede, at indkøb i det niveau er en kunst. Vi fandt også ud af, at DANIEL virkelig kender deres kunder bedre end vi troede.Masser af lækkert tøj og sko. Gode historier, når mænd nu er sammen. Højt humør, gode jokes
og grin. Tak for en god og inspirerende tur.

SS2015 MILANO finder du hos DANIEL lige nu.
SE ALLE BILLEDERNE FRA MILANO HER